Vi ønsker at give bedre rammer og faciliteter for gymnasterne, fitness og seniorerne. Vi ønsker etableret en multisal og lokaler der giver rammerne for fritids-, kultur- og foreningsliv og bliver en integreret del af det eksisterende foreningsliv i Smidstrup Hallen.
Vi ønsker at skabe nogle tidssvarende rammer, hvor mennesker mødes på tværs af foreninger, alder og interesser.
Vi håber, at du vil støtte op om projektet og være med til at give fællesskabet de bedste rammer for fortsat at kunne styrkes og vokse.