Formålet med et nyt motorik- og kampsportscenter er at skabe mere glæde, bevægelse og sundhed for borgerne i Billund Kommune. Vi vil skabe en moderne og tidssvarende ramme omkring aktiviteterne for gymnastikforeninger og kampsportsforeninger, men også dagplejere, daginstitutioner, skoler, efterskoler, uddannelser, landsdels-gymnastikhold og nye formelle og uformelle sportsgrene. Motorik- og kampsportscenteret skal cementere MAGION som et kraftcenter i lokalområdet. Foreningslivet og MAGION har brug for opbakning og støtte for at realisere projektet. Vi samler penge ind i fællesskab til byggeriet og redskaber.